Ja, de er rigtignok to alen af et stykke, siger man gerne om to, der minder meget om hinanden. Men de to vil måske ikke helt slås i hartkorn med hinanden? De er jo forskellige alligevel, og ingen bør sætte deres lys under en skæppe.
Udtrykkene kender vi allesammen som danskere og tænker muligvis ikke meget over, hvad deres konkrete betydning er.
Før nu.
Ordet alen kommer af ordet ‘albue’ (oldislandsk ‘ali’n eller ‘öln’, tysk ‘Elle’), fordi det er målet på ens underarme. (Ordet Albue er sammensat af Alen og Bue).
I Danmark er en alen to fod eller 24 tommer. Ole Rømer (1683) prøvede at fastslå et mål for en dansk alen på 62,81 cm, men det lykkedes ikke. 3. Juni 1835 blev en alen fastsat til 62,77 cm, også kaldet en sjællandsk alen, men jyderne fulgte ikke helt trop. Udtrykket ‘To alen af et stykke‘ kommer af, man er som to lige store stykker skåret af den samme stofrulle.
Meeen vi vil vel ikke slås i hartkorn med hinanden, selv om vi måske er to alen af et stykke.
Et hartkorn kommer af ‘hårdt korn’, altså rug og byg. Og en tønde hartkorn var 72.000 kvadratalen (28,4 kvm). En jord vurderedes på, hvor mange tønder hårdt korn arealet og jordens kvalitet kunne bringe tilsammen. Siden har den fået den overførte betydning af ‘måleenhed’ og derfra ‘sammenligningsgrundlag’ – deraf at man ikke vil sammenlignes med det andet/den anden måleenhed.
Men på den anden side, skal vi heller ikke sætte vores lys under en skæppe, vel?
Ordet skæppe er af samme afstamning som ordet ‘skab’, altså noget udhulet. (Fællesgermansk: ‘skappiōn’ = udhulet, som igen er afledt fra ‘skappa’ = kar, skab). Det blev brugt helt tilbage i middelalderen som måleenhed for bær, smør mv. – altså ting man putter ned i noget udhulet for at måle det. Målet svarer i dag til 17,4 liter. At man ikke må sætte sit lys under en skæppe, kommer nok fra Matthæusevangeliet og skal vel forstås som, at man ikke skal sætter sit (tælle-lys) under en skål/tønde, så det ikke kan skinne så meget – altså være beskeden.