Man har nu opdaget, at ordet ‘fuck’ er 200 år ældre, end man oprindelig troede. En britisk historiker er faldet over ordet i et tilnavn til en mand, der blev kaldt ‘Roger Fuckebythenavele’ (Roger boller-i-navlen) i et retsdokument fra 1310. Man er i tvivl om, hvorvidt han fik tilnavnet af en hidsig ekskæreste, eller om det var en fast udtryk for ‘ikke skide klog’.
Ordet er ikke oprindelig engelsk, men menes at være kommet til England fra Holland eller Tyskland i middelalderen og blev – indtil dette nye dokument er dukket op – første gang fundet på skrift i England i 1528.
‘Fuck’ menes at have rødder i det germanske ‘ficken’, som igen kan komme fra latinsk ‘futuere’ (at kopulere) eller ‘pungo’ (at stikke).
Da først ordet blev introduceret til det engelske sprog, blev det hurtigt populært, og en ordbogsskriver i engelsk-italiensk fra 1598, der ville gengive det talte hverdagssprog frem for det stivere skrevne sprog, har mange opslag på ordet ‘fuck’, som viser, hvor almindeligt ordet var blevet.
‘Fuck’ har siden bredt sig og fået en bredere betydning, som f.eks. at noget er ødelagt (‘fucked’), irriterende (‘fucking’), langt ude (‘fucked up’) eller en traditionel fornærmelse (‘fuck you’). Og man må sige, at tilnavnet vores ven Roger Fuckebythenavele nok også dengang var ment fornærmende, så ikke meget har ændret sig.