En tilfangetagen, mavesyg haj blev starten på et af de største mysterier i Australiens politihistorie, hvor en underverden af smugleri, forsikringssvindel, mystisk selvmord og falskneri kom for dagens lys
Den opførte sig mærkeligt, den nyindfangede haj i Coogee Aquarium i Sydney i 1935. Den virkede irriteret og kastede sig mod siderne af akvariet for så at lade sig falde ned mod bunden og svømme i skæve cirkler. Så skete der noget, som fik den lille håndfuld besøgende til at måbe, og som haj-eksperter senere ville forklare, at hajer ellers aldrig gør; den begyndte at kaste op. Først en masse brunt skum, så kom en fugl, en rotte og noget mere slim ud af hajen, og til sidst plumpede en menneskearm ud af hajens gab.
Den 3,5 meter lange tigerhaj var få dage forinden blevet fanget af akvariets ejer og hans søn, idet den var blevet viklet ind i linen, mens den var i gang med at spise en mindre haj, som de først havde fået på krogen. Det var oprindeligt den mindste haj, der havde spist armen, men nu kom den ud af den store haj og flød oven på vandet i akvariet.
Politiet blev tilkaldt og armen sendt til undersøgelse, og det blev konstateret, der var tale om en mandearm med et reb bundet omkring, en tatovering af to boksere på underarmen, og – mærkeligt nok – var armen ikke bidt af. Den var derimod skåret af ved skulderen med noget skarpt. De besøgende i Coogee Aquarium 25. april 1935 var uden at vide det blevet vidner til begyndelsen på et af de største mordmysterier i Australiens historie. Et mysterium, der skulle inkludere både afpresning, forsikringssvindel og et suspekt selvmord.
Armen blev fotograferet og tatoveringen aftegnet og sat i lokalavisen for at finde ejermanden, der blev identificeret af sin bror til at være James Smith, 45 – en småkriminel amatørbokser og bookmaker, der var forsvundet et par uger før, efter han havde meddelt konen, at han tog på fisketur nogle dage. En nærmere undersøgelse konkluderede, at Smith sidst var blevet set i live på et hotel 17 dage før, hvor han havde spillet domino og drukket med en Patrick Brady.
Brady, 46, havde en lang række domme for falskneri bag sig og blev hurtigt politiets hovedmistænkte, da flere indicier hobede sig op, så snart politiet begyndte at grave. Hans udlejer fortalte, at han havde rømmet sit lejemål – en lille hytte ved vandet – meget pludseligt, og der var blevet udskiftet en madras og en meget stor tin-kiste. Derudover var væggene og den lille robåd, der fulgte med hytten, blevet skuret rene. En taxachauffør fortalte, at han havde kørt en usoigneret og nervøs Brady til en adresse i det nordlige Sydney.
På adressen boede Reginald Lloyd Holmes, 43, der udadtil var en respekteret skibsbygger og forretningsmand, med sin familie. Men Holmes havde også et andet liv, hvor han var smuglerkonge og forsikringssvinder og tidligere havde hyret både Brady og Smith til småjobs. De havde sejlet ud i speedbåde og opsamlet kokain, cigaretter og smuglervarer smidt fra passerende skibe og sunket eller brændt både, så Holmes kunne få forsikringssummerne udbetalt. Politiets mistanke blev, at der måtte være gået noget galt ved et af disse småjobs, og at parterne var blevet uvenner. Hverken Brady eller Holmes ville hjælpe politiet med opklaringsarbejdet, og mens Brady blev sigtet for mordet på grund af indicierne, gik Holmes fri, da han påstod, at han overhovedet ikke kendte hverken Brady eller Smith.
Få dage efter Holmes var blevet løsladt, 20. maj 1935, sejlede han sin speedbåd ud i Lavender Bay i nord-Sydney, hvor han både boede og arbejdede. Med sig havde han en 0,32 kaliber-pistol og skød sig med den. Den lille kaliber gjorde, at kuglen blot mastes flad mod hans pande og slog ham bevidstløs. Han faldt i vandet, og det vækkede ham fra bevidstløsheden, hvorefter han kravlede op i båden igen. Vidner havde imidlertid set det hele og kontaktet politiet, der satte ud efter ham i politibåde. Dette blev begyndelsen på en timelang jagt rundt i bugten, gennem havnen og til sidst ud på det åbne hav, hvor Holmes endelig gav op og lod sig fragte på hospitalet af politiet.
På hospitalet forklarede Holmes, at nogle mænd havde overfaldet ham i hans hjem, og han havde troet, det var dem, der forfulgte ham i bugten, og ikke politiet. Senere ændrede han dog sin forklaring og indrømmede, at han faktisk godt kendte både Brady og den myrdede Smith. Han forklarede, at det var Brady, der havde myrdet Smith i hytten ved vandet og parteret liget, lagt det i en stor kiste og smidt den i vandet. Smiths arm havde han dog beholdt og var taget ud til Holmes med den og truet ham med, at det samme ville ske for ham, hvis han ikke gav ham 500 pund – en meget stor sum penge dengang – med det samme. Efter Brady var gået igen, indrømmede Holmes, at han havde bundet noget om armen for at tynge den ned og smidt den i vandet. Det var på grund af alt dette, forklarede Holmes, at han var helt nedbrudt og havde forsøgt at begå selvmord. Holmes var villig til at vidne for retten med denne nye forklaring, som tydeligt gjorde rede for, hvorfor hytten var forladt, båden rengjort og madras og den store tin-kiste udskiftet, og hvad Brady skulle ude hos Holmes den aften, hvor taxachaufføren havde kørt ham.
Nu skulle man tro, at retssagen og konklusionen lå ligefor, men aftenen før, at Holmes skulle vidne, 11. juni, hævede han 500 pund og fortalte sin kone, at han skulle mødes med nogen sent om aftenen, og kørte af sted. Det var sidste gang, han blev set i live, for den næste morgen fandt man ham død i bilen ved Hickson Road – skudt tre gange på klos hold. Det skulle tydeligvis ligne selvmord, men politiet var ikke overbevist. 
Efter Holmes’ død faldt sagen mod Brady fra hinanden, og han blev løsladt – ud ad retsbygningens bagdør for at undgå alle de nysgerrige, der var stimlet sammen ude foran hovedindgangen. Næppe nåede Brady ud på gaden, før han blev ført væk til en anden retsbygning, hvor han blev sigtet for falskneri til en værdi af 400 pund fra en anden sag. Patrick Brady hævdede, at han var uskyldig i mordet på Smith helt frem til sin død i 1965.
Men der er stadig flere ubesvarede spørgsmål, og der er en teori om, at Holmes havde hyret nogen til at myrde sig – selvmord ved lejemord – for at hans livsforsikring kunne udbetales til familien, hvilket de ellers ikke ville få ved selvmord, og for at skåne familien for retssagen og den dom, han ville få.
Og hajen? Den blev skåret op nogle dage efter den skæbnesvangre dag i akvariet for at se, om man kunne finde mere af Holmes i den. Men maven var tom. Kimen til det største mordmysterium i Australiens historie havde den jo allerede gylpet op.
Kilder: www.atlasobscura.com/articles/how-did-a-shark-in-a-sydney-aquarium-end-up-with-a-human-arm
http://trove.nla.gov.au/newspaper/article/32915559
http://trove.nla.gov.au/newspaper/article/169353866/16107205
http://trove.nla.gov.au/newspaper/article/38941743
http://trove.nla.gov.au/newspaper/article/169353866 (Billede af tatovering som det blev gengivet i lokalavisen, hvis det har interesse)
https://en.wikipedia.org/wiki/Shark_Arm_case